5 nemme & billige opskrifter til familiemiddagen

Middag med familie og venner behøver ikke være fin og fornem, men ved højtider må man gerne gøre lidt ekstra ud af det

På søndag d. 11. januar er det National Sunday Supper Day i USA – det er ikke en offentlig helligdag, men en dag stiftet af Isabel Laessig i 2012 i forbindelse med en mad og vin konference, og det har efterhånden bredt sig til alle kroge af verden. Jeg har snydt lidt, fordi jeg er optaget af lystfiskermessen i Middelfart på søndag, så jeg inviterede familien i lørdags i stedet.

Men først lidt baggrundsviden: Sunday supper er et helt igennem traditionelt amerikansk fænomen, som mange familier stadig holder i hævd. Det er en mulighed for dels at markere afslutningen på den ene uge og starten på den næste, men også en mulighed for at vedligeholde venskaber, give slægtshistorier og familietraditioner videre til de yngre generationer over et måltid mad og hyggeligt samvær.

Nogle af jer har måske hørt om Sunday roast. Det er betegnelsen for den steg (oksekød, svinekød eller fjerkræ), som nok er den mest traditionelle form for hovedret. Normalt serveret med sovs, kartofler (ofte kartoffelmos), grøntsager, en form for brød og af og til også en salat samt en tærte eller is til dessert. Der er altså tale om en ret almindelig familiemiddag – også efter danske standarder, men menuen kan lige så godt bestå af farsbrød, en pastaret som lasagne eller en gryderet – det behøver bestemt ikke at være noget fint, fornemt eller dyrt.

Selv om pladsen er lille, er hyggen stor

Her i Danmark har det også været en tradition, som man kan se i flere gamle danske film bl.a. Matador og Far til Fire filmene, men jeg tror, at nutidens travlhed med stress og jag, som mange familier oplever i deres hverdag, har fået traditionen til at glide ud i langt de fleste familie.

Unge og gamle samlet over et måltid mad giver sammenhold og glæde

Personligt er jeg vild med tanken om denne tradition og har i flere omgange forsøgt at indføre den som en del af mit liv, men det har vist sig nærmest umuligt med en familie spredt over store dele af det midt- og sønderjyske, og når man samtidig tager i betragtning, at min familie også består af børn i meget varierende aldersklasser og meget aktive forældre, så har det ikke været muligt, at gøre det til en fast tradition, men jeg har valgt i år at forsøge om ikke det kan lade sig gøre ca. 1 gang om måneden.

I dette – mit først blogindlæg om Sunday supper eller Sunday dinner – vil jeg komme med nogle forslag til nemme retter, som ikke ruinerer dig, men som med garanti vil bringe glæde til hjerter og smagsløg omkring middagsbordet. Det er alle opskrifter, som jeg har prøvet tidligere – før jeg lavede denne blog, så jeg har ikke billeder af mine egne, som jeg kan vise.

Jeg håber, I vil følge med i denne tradition.

Den første opskrift, jeg vil dele med jer, er på en lækker suppe med kylling og grøntsager lavet i slow cooker, så det er nemt at have med at gøre. Jeg elsker min slow cooker til retter som denne, og jeg laver det endda nogle gange til mig selv, da jeg kan gøre det klar, inden jeg f.eks. tager afsted på fisketur, og så er der lækker varm suppe, når jeg kommer hjem.

En fyldig og lækker suppe til en kold efterårs dag

Den næste opskrift jeg vil dele med jer er et levn fra mine engelske rødder – opskriften er på Shepherds Pie … en meget lækker og simpel ret bestående af hakket kød, grøntsager og kartoffelmos. Sammen med en lækker brun sovs har du den perfekte middagsret til en overkommelig pris.

En nem og billig ret til familiemiddagen

En meget tradition og kendt ret i Danmark er farsbrød. Der findes forskellige versioner, men dette farsbrød med kartoffelmos er min favorit – glasuren med en let sødme og en smule kant fra sennep kombineret med en lækker og cremet kartoffelmos.

Farsbrød med sødme og kant

En anden meget traditionel engelsk opskrift er en kyllingetærte – på engelsk kaldet Chicken pot pie. Den er lidt mere tidskrævende at lave, men det er absolut tiden værd. Saftige og møre stykker af kylling i en sprød tærtedej. Efter min mening er den mindst lige så lækker til frokost dage efter.

Sprød tærte med kylling og grønt

Min go-to ret er fyldt kyllingebryst i bacon wrap – det er så nemt og velsmagende, så der går jeg aldrig galt i byen. Kødet er aldrig tørt, som kylling nogle gange kan være. Og serveret med en god salat eller en form for kartofler er alle glade og tilfredse.

En af de nemmeste og mest velsmagende retter jeg kender

#sundaysupper #NationalSundaySuperDay #instasundaysupper #dinnertonight #FamilyDinner #SundayFunday #SundayMeal #SundayDinner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *