5 spicy retter, som ikke brænder dine smagsløg

For meget mavesyre kan give halsbrand være virkeligt ubehageligt

Jeg har tidligere holdt virkelig meget af både stærkt og krydret mad, men inden for det sidste år, har jeg flere gange observeret, at jeg har meget mere tendens til halsbrand og ekstra problemer med mavesyre end normalt, hvis jeg spiser stærk mad, derfor har jeg prøvet at finde måder, hvor jeg kan lave den krydrede mad uden den brændende effekt og uden at gå på kompromis med smagen.

Chili og hvidløg er de værste “syndere” for mig og min mavesyre. Specielt chili indeholder et stof, som virker afslappende på lukkemusklen mellem vores spiserør og mavesæk. Det betyder, at mave-syren kommer op i spiserøret, hvor slimhinden ikke er beskyttet, og det udløser derfor gener i større eller mindre grad. Den gode nyhed er, at der findes alternativer til både chili og hvidløg.

Et rigtigt godt alternativ til stærk mad uden risiko for at få brændt smagsløgene af og irriteret mavesyren – brug ingefær i stedet for chili. Det giver en lækker smag til både kødgryder og smoothies såvel som dressinger.

Det kan også være en mulighed at skifte hot-saucen eller andre chili-baserede ingredienser ud med sennep. Sennep er mildere end chili, men du får stadig lidt ild på tungen. Jeg elsker at blande sennep i marinaden til grill-kød o.lign.

Urter som koriander og persille er friske, smag-fulde og lette for maven. De vil ikke udløse den brændende fornemmelse, som chilipeber kan give, men de vil tilføre masser af smag til dine retter.

Hvis du savner smagen af chili, men vil undgå styrken, er sød paprika et fantastisk alternativ. I modsætning til stærk paprika, som giver et kick, har sød paprika en mild smag med kun et strejf af røg. Du kan bruge den i krydderiblandinger, supper, gryderetter og endda drysse den over ristede grøntsager for en subtil varme uden irritation.

Skulle du alligevel få lavet en ret for stærk er her et par fif til at dæmpe det stærke:

  • tilsæt mælkeprodukt (creme fraiche, yoghurt, ost e.lign.).
  • Ris, pasta og brød dæmper også det stærke.
  • En smule honning kan i mange tilfælde neutralisere varmen fra chilien – det samme gælder lime juice, ketchup, eddike og tomatsovs.
  • fortynd retten med f.eks. bouillon, hvis det kan lade sig gøre.

Nedenfor har jeg indsat 5 forskellige spicy opskrifter, hvor du med stor succes kan udskifte chili med et af de ovennævnte alternativer. Eller mildne med f.eks. honning, lime saft, eddike eller et mælkeprodukt

1
Sød men spicy kylling – en lækker ret fyldt med smag
Kombinationen af mør kylling, en sød marinade samt en lidt id på tungen fra krydderierne
Check out this recipe
2
Chili con carne
En fyldig og mættende chili, som kan laves mild, medium eller hot – afhængig af din smag
Check out this recipe
3
Thai Stir Fry med kylling og sød chili
En rigtig skøn Stir Fry med kylling og sød chili. Thai inspireret og nem.
Check out this recipe
4
Pasta i tomatsovs – en ret der kan tilpasses i varme og smag
Denne krydrede pasta ret er lækker og velsmagende, men med et kick, som kan tilpasses – perfekt til de aftener, hvor du vil have en nem middag, der er alt andet end kedelig.
Check out this recipe
5
Krydrede nudler
Jeg er vild med denne nemme og hurtige chiliolie blandet med dine foretrukne nudler.
Check out this recipe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *