På denne dag i 1945 blev Auschwitz koncentrationslejren i det sydlige Polen – ca. 50 km. vest for Krakow – befriet. Befrielsen kom i form af den sovjetiske hær. Selv om langt de fleste (omkring 60.000) af lejrens fanger var blevet kommanderet ud på en dødsmarch vestpå … tilbage mod det Tyskland, som ikke var besejret endnu, så var der stadig ca. 7000 fanger tilbage i lejren. De fleste af de tilbageværende var alvorligt syge efter den behandling de havde fået i fangenskab. Størstedelen var midaldrende voksne eller børn under 15 år. Sammen med disse fandt man også ca. 600 døde, en masse beklædningsgenstande samt over 7 tons menneske hår, som tyskerne havde klippet af deres ofre.
Efter befrielsen fra tyskerne forsøgte den sovjetiske hær i samarbejde med polsk Røde Kors at hjælpe overlevende ved at organisere lægehjælp og mad. Man oprettede felt-hospitaler og gjorde, hvad man kunne for at dokumentere lejren. Alligevel var der 5 måneder senere – i juni 1945 – stadig omkring 300 overlevende tilbage i Auschwitz – de var simpelthen for svage til at blive flyttet.
Omkring 10 år efter krigens afslutning begyndte Holocaust Museet i Jerusalem at indsamle navnene og oplysninger omkring de ca. 6 millioner europæiske og nordafrikanske jøder, som blev slået ihjel af Nazi-Tyskland. Nu – ca. 70 år senere – er der stadig næsten en million ofre, som man ikke har gjort rede for.
Nazisterne efterlod kun få spor af deres folkedrab. Hundredtusindvis af jøder, der overlevede Holocaust, flyttede til Israel efter krigen, og museets personale søgte deres hjælp til at genfinde detaljer om Europas ødelagte jødiske samfund. I 1950’erne udfyldte de og andre rundt om i verden én-sides formularer med oplysninger om ofre: deres navne, hvor de boede, hvem deres forældre var osv.
I dag er mange af de oprindelige dataindsendere døde, ligesom de fleste mennesker, der levede under Holocaust. Alligevel fortsætter museet med at afsætte personale og ressourcer til at udfylde huller i databasen – til at lede efter spor om, hvem der døde, hvor og hvordan de døde, og hvem de var, mens de levede.
Holocaust og WW2 er en forfærdelig del af verdenshistorien, som aldrig må gentage sig. De lidelser og tab så mange mennesker … ikke bare jøder – også mange romaer, homoseksuelle, politiske modstandere, Jehovas Vidner og udviklingshæmmede – blev udsat for under krigen var så umenneskelige.
Selv om nogle nok mener, at jeg er gammel, så er jeg dog ikke så gammel, at jeg selv har oplevet krigens rædsler, men jeg har interesseret mig for 2. Verdenskrig i mange år, og jeg har derfor læst en masse om emnet. Det der i første omgang undrede mig var, hvordan i alverden en mand som Hitler kunne få så meget magt, hvordan man kunne kaste sit had på et helt folkeslag på den måde. Og jeg må erkende, at frygten for at noget lignende kan ske igen også ligger i mig. Hvad man kan gøre for at forhindre en ny verdenskrig…
Jeg er ikke ekspert eller besidder på ingen måde professionel viden på området, men derfor kan jeg alligevel godt danne mig en mening om hændelserne, så må andre beslutte sig for om de synes, det lyder plausibelt. Og her kommer så min “forklaring” på Hitlers magtovertagelse og folkehadet mod jøderne før og under 2. verdenskrig.
Efter 1. Verdenskrig, som på 4 år havde betydet enorme menneskelige og materielle tab, var Tyskland tvunget i knæ økonomisk og havde en stor krigsskadeerstatning, som skulle betales. Tysklands og folkets stolthed var knækket. Landet var præget af en dyb krise, som skabt grobund for politisk ustabilitet og social uro. I 1929 fik landet og hele verden yderligere et stort knæk i form af en global økonomisk krise, som forværrede den allerede skrøbelige tyske økonomi og førte øget arbejdsløshed og social nød. Mange tyskere levede i dyb fattigdom og desperation, hvilket bidrog til øget støtte til ekstremistiske partier som nazisterne.
Ind på “scenen” træder Hitler, som med sin retorik og gode talegaver, kommer med løfter om at genoprette den tyske stolthed og ære, bringe den økonomiske styrke tilbage, og dette appellerede til rigtigt mange tyskere, og derfor fik nazist partiet gravist større indflydelse. Med propaganda og hans karisma appellerede Hitler især til arbejder- og middelklassen, som var i en økonomisk problematisk periode. Samtidig vandt han også indpas blandt de store nationalistiske, antisemitiske og antikommunistiske grupper.
Hitler blev i januar 1933 udnævnt til Rigskansler. Efter nazisternes magtovertagelse begyndte Tyskland at opruste militært og ekspandere sit territorium. Hitler ønskede at genoprette Tysklands status som en stormagt og genvinde de tabte landområder, som man havde måttet afstå efter 1. Verdenskrig. Under hans ledelse blev Tyskland langsomt men sikker omdannet til et land, hvor politiske modstandere, oppositionsgrupper, religiøse og etniske mindretal blev forbudt. Fagforeninger blev afskaffet, lønninger blev fastfrosset, skarp censur blev indført.
Under Hitlers ledelse blev en del love vedtaget eller omstødt. Jeg synes, det er interessant at se på disse og måske drage paralleller til i dag.
- I årene 1933 – 1939 benådede og løslod Hitler hundredevis af hans tilhængere, som var blevet fængslet for voldelige angreb på politiske modstandere, for brandstiftelse og endda for mord.
- Hitlers udenrigspolitik afviste internationalt samarbejde til fordel for militær og økonomisk tvang, hvilket kulminerede i annekteringen af Sudeterlandet, den falske Hitler-Stalin ikke-angrebspagt, invasionen af Tjekkoslovakiet.
- Abort blev forbudt.
- Kvinders rettigheder blev begrænset.
- Med raceprægede beskeder i aviser og radio promoverede Hitler had mod homoseksuelle, handicappede, jøder og andre “farlige” etniske grupper. Der blev derved skabt en kløft til disse grupper fra “den rene race”.
- Politiske fjender blev hængt ud som parasitter, kriminelle, kakerlakker og lignende.
- Tysklands grænser blev lukket, så “ikke-ariske” personer ikke kunne rejse ind i landet, og det blev umuligt at forlade landet uden officiel tilladelse.
- Hitler lovede befolkningen et Tyskland frit for jøder og romaer. Dette skulle ske ved masse-deportationer og masse-anholdelser.
- Hitlers version af fascisme flyttede enorm magt – både politisk og økonomisk – til lederne af den tyske industri. Hitler hadede den tyske arbejderbevægelse, og til sidst ødelagde han den og fængslede dens ledere.
- Hitler underminerede og ødelagde til sidst det tyske retssystem.
Og sådan kunne man fortsætte. Du – min kære læser – skal selv afgøre, hvad du tænker om det hele, men jeg kan godt blive lidt nervøs, når jeg ser sammenligningerne overfor hinanden.