Noget af mit første scrap

Da jeg for rigtig mange år siden startede med at scrappe, arbejdede jeg næsten udelukkende med digi-scrap … altså scrap på computeren. En stor del af de layouts, som jeg lavede den gang har aldrig været printet (jeg har aldrig ejet en printer, som kunne printe 12″x12″), så derfor har de aldrig været offentliggjorte, hvilket jeg synes er lidt øv.

Jeg fik lavet nogle af dem til fotobøger via en eller anden hjemmeside à la Pixum, og disse sætter jeg stor pris på, men jeg besluttede mig alligevel for ikke at få dem alle printet af økonomiske årsager.

Dengang … vi taler ca. 20 år tilbage … fandtes der forskellige computer-programmer til netop scrapbooking (husker ikke nogle navne), men jeg havde i forvejen adgang til Adobe Photoshop, så for mig var det meget naturligt at lave mine digi-layouts i Photoshop.

I dag kan jeg godt se, at nogle af de første LO, jeg lavede, bar meget tydelige præg af, at jeg var nybegynder, men jeg synes også selv, at jeg kan se en udvikling efterhånden.

For nyligt er jeg igen begyndt at lave lidt digi-scrap. Årsagen til dette er dels, at jeg har haft mulighed for at printe i 12″x12″ i en rigtig god kvalitet og på fotopapir, og dels at det er nemmere at forstørre/formindske billeder, så de passer til layoutet … det er noget bøvlet, når billederne først er printet.

Når man laver digi-scrap er det stort set som almindelig scrap … man kan bruge en sketch og de elementer man bruger skal man så bare have elektronisk – enten i form af indscanninger eller noget man finder på internettet … her bruger jeg Pinterest rigtigt meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *