I 2020-2021 begyndte jeg at få nogle voldsommer hovedpine anfald – helt anderledes end nogle hovedpiner jeg nogensinde tidligere har haft. Smerterne, som var skærende og meget intense sad kun i højre side af hovedet, rundt om øjet, men ikke i selve øjet samt hen over tindingen, øret og om til baghovedet. Samtidig med smerterne hævede mit øjenlåg, jeg fik svedperler på panden og både øje og næse,løb … stadig kun i højre side. Smerterne var meget voldsomme og kom i anfald af 2-10 minutters varighed.
Beskeden fra lægen var … “Tag nogle smertestillende” og “Sørg for ikke at overanstrenge dig, få masser af hvile”. Pillerne var ikke nogen overraskelse, og det med at hvile, kom helt af sig selv, da smerte-anfaldene var så voldsomme, at de sugede alt min energi. Hvilket måske også skyldtes, at jeg under anfaldene var meget urolig og ikke kunne sidde eller ligge stille.
Jeg blev fra andre anbefalet at lave en hovedpine log … eller dagbog, så jeg kunne se, om der var nogle bestemte ting, som udløste anfaldene, hvad der skete imens samt tidsrammen for anfaldene, og jeg kunne konstatere, at jeg ofte også fik anfald om natten, og at jeg ikke kunne finde nogle ting, som var udløser.
I starten fik jeg kun få anfald om dagen, men efterhånden som tiden gik blev mere intense i styrke og kom mere og mere hyppigt, så da jeg endelig kom til konsultation på neurologisk ambulatorium på Århus Kommunehospital var jeg oppe på omkring 35-40 anfald om dagen.
Jeg ved ikke om, man kan kalde det held, men mens jeg talte med lægen, fik jeg et anfald, og hun sagde med det samme, at hun også kunne se, at min pupil på højre øje trak sig meget sammen, og hun gav mig diagnosen Hortons hovedpine, som også kaldes klyngehovedpine, dog med mistanke om, at det i stedet drejede sig om Paroksysmal Hemikrani.
Behandlingen – sagde hun – var simpel … en indsprøjtning i baghovedet med et mix af Lidocain og binyrebarkhormon (jeg har sidenhen lært, at det hedder en GON-blokade), og hun kunne give mig en med det samme. Sjældent har jeg været mere taknemmelig, som da jeg gik derfra, og allerede samme aften oplevede at være fri for anfald.
Op til konsultationen på Kommunehospitalet var jeg klar til at opgive alt – mit sociale liv var lig NUL pga. smerterne, og jeg slæbte mig igennem dagene mere død end levende. Efter konsultationen var det som at have fået livet tilbage.
Jeg får nu en blokade i baghovedet fast hver 3. måned, og det holder næsten anfaldene væk (jeg får måske 2 lette anfald om måneden).