Nutella twists
Nutella Twists er sprød og gylden butterdej, snoet omkring et lag af rig Nutella og chokolade og pyntet med sprøde pistacienødder - overraskende nemme at lave og klar på kun 30 minutter!
Ingredienser
- 2 plader butterdej (skal være optøet)
- 75 g. hakket mørk chokolade
- 75 g. Nutella
- 50 g. hakkede pistacienødder
- 1 æg
- 1 spsk. fløde
- Perlesukker til pynt (kan udelades)
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader. Læg bagepapir på en bageplade.
- Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt Nutella og rør indtil det er godt blandet.
- Pisk æg og fløde i en kop. Sæt til side.
- Rul butterdej ud med en kagerulle. Fordel et jævnt lag af chokolade-blandingen på halvdelen af butterdejens længde og drys et jævnt lag hakkede pistacienødder over. Gentag på det andet stykke butterdej. Fold dejen på midten på langs og pres let ned. Skær derefter i 3,5 cm brede strimler (8 strimler pr. butterdej) med folden nederst. Pensl med ægge-blandingen og drys med perlesukker. Twist hver strimmel og klem enderne sammen for at forsegle.
- Læg strimlerne på bagepladen med 5 cm mellem hver. Bag i 15-20 minutter ved 200°C, indtil de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.
