Bosters kreative hjørne

Helt tilbage til engang midt i 1990’erne begyndte jeg at lave scrapbooking, og fremstilling af lejlighedskort fulgte ret hurtigt efter. Men allerede inden da havde jeg været forbi mange forskellige kreative hobbies.

I starten var jeg digital scrapper, men det blev jeg hurtigt træt af – for der var jo ingen, som fik det jeg lavede at se. Og da jeg først havde taget hul på den rigtige scrapbook-verden med papir osv., havde jeg fundet min hylde.

De første kort jeg lavede var selvfølgelig julekort til familie og venner – jeg lavede vel omkring 50 julekort hvert år dengang. Nu er porto-priserne steget dramatisk, så mængden af kort, jeg sender, er blevet begrænset en del.

Jeg har aldrig været bange for at prøve nye materialer eller forskellige teknikker for at skabe smukke og unikke designs, og jeg pusler ofte med noget ny på krea-bordet.

Inspirationen til mit papirklip samler jeg til blandt andet Scrapbooking Convention og andre lignende arrangementer rundt om i Danmark. En af mine store drømme er at deltage på en af de helt store conventions i udlandet, men det har nok lange udsigter.

Som et supplement til mine kort maler jeg med Promarkers – indtil nu har det mest været stemplede billeder, men hvem ved, hvad fremtiden bringer.

Jeg laver også forskellige ting på min gamle Silhouette Cameo 1 (jeg ønsker mig en ny) og jeg hækler også en del.

Når jeg ikke roder med papir i krea-værelset. Sidder jeg i mit hyggelige nørkle-hjørne i stuen med hækletøj.

Kom og vær med i mine kreative tanker og ideer. Lad os sammen lade fantasien løbe vild og skabe vores egne små kunstværker.