National slægtsforsknings dag d. 14. marts er ikke noget, man kender til i Danmark, men når man – som jeg – er interesseret i emnet, så bruger man dagen på at reflektere lidt over ens slægt og forskingen i denne.
Min familie er noget rod – det er der sikkert mange andre familier, som også er. I mange familier skyldes det skilsmisser og sammenbragte børn og alt muligt andet. Mine forældre havde faktisk været gift i næsten 45 år, da min mor døde af kræft i 2012, så mine søskende og jeg var voksne, og havde for længst fået vores egne familier.
Når jeg siger, at min familie er noget rod, så taler jeg om andre ting – f.eks. vores slægtshistorie. På den front er der SÅ meget “rod” og ukendte faktorer samtid med, at det meste af det foregår skal optrelves i udlandet, hvilket gør det til noget rigtig bøvl at være slægtsforsker … men det gør det også spændende og udfordrende.
I Danmark er vi milevidt foran andre lande, når det gælder tilgængeligheden til de forskellige arkiver – alt (som ikke endnu er dækket af tidsgrænsen) kan stort set findes online, hvis man ved, hvor man skal søge, og selv på det område kan man finde en masse hjælp online. Rigsarkivet har f.eks. en genial vejledning til online slægtsforskning. Klik på billedet for at komme direkte til vejledningen.
Det bedte råd jeg kan give til alle med bare den mindste smule interesse i slægtsforskning er – snak med dine forældre, bedsteforældre, fastre, mostre, onkler og tanter – alle dem du kan komme i nærheden af. O du skal ikke lade dig affærdige med “Jamen, mit liv er da ikke interessant at høre om” eller lignende kommentarer. Spørg ind til deres skolegang, venner, ferier osv. – det plejer at få samtalen i gang. En anden indgangsvinkel og samtale-starter kan være at bladre gennem gamle fotoalbums sammen med ældre familiemedlemmer. I den forbindelse kan det være rigtigt godt at bruge optage funktionen på den mobil, som alligevel er lige ved hånden.
Inden I griber fotoalbummet vil jeg lige forslå, at du får fat i en syrefri pen med en blød tip, som f.eks. denne fra Panduro. Den skal du bruge til at notere f.eks. navne og steder bad på billederne i fotoalbummet, så bliver det meget nemmere at holde styr på senere i processen.
Når du bagefter kommer hjem,vil jeg foreslå, at du får skrevet alle oplysningerne ned i specielle skemaer. Man kan også bruge en almindelig notesbog, men det gør det ret besværligt at finde og samordne oplysningerne, når det bliver fyldt mere på. Alternativt kan du også skrive noterne ind i et dokument på computeren, så kan man nemt søge på navne osv. senere. Jeg bruger PDF-skemaer, som jeg har fundet på Pinterest og derefter rettet til efter mine egne behov og ideer (det kan være svært at være dækket ind af et standardskema, når forskningen er både på dansk, engelsk, amerikansk og tysk).
Igen har Rigsarkivet en virkelig god introduktion og vejledning til nye slægtsforskere HER, så jeg vil ikke kloge mig i, hvordan det er bedst at komme i gang – min oplevelse er faktisk at alle griber det an forskelligt. Samtidig så forsker hver enkelt også på deres individuelle måde og medtager forskellige ting. Min holdning er at der ikke er et fast regelsæt for, hvordan man SKAL gøre og medtage, så det gælder hovedsageligt om at komme i gang og lære de at finde frem til de grundlæggende oplysninger og så finde sin egen stil og gå med den – jeg kan næsten garantere, at din stil også ændrer sig undervejs.
