Familien har altid betydet rigtigt meget for mig, og når jeg som barn var på ferie hos f.eks. mine bedsteforældre, elskede jeg at sidde sammen med min mormor og lytte til hendes fortælling fra hendes barndom og ungdom. Hun kunne fortælle om mine oldeforældre, som på hendes side dels nedstammede fra Kartoffeltyskerne, og på min morfars side fra en slægt på Ribe-egnen, hvor der både havde været guldsmede og tilbage i tiden endda en borgmester. Hvilket jo lød rigtigt spændende.
Mere spændende blev det efter opdagelsen af den i forvejen store mængde slægtsforskning omkring kartoffeltyskerne, som jeg kunne begynde med – så var der noget forskning fra mere erfarne forskere, som jeg kunne støtte mig op af, når jeg selv kørte fast eller ikke vidste, hvordan jeg skulle kommer videre. Samtidig var det ikke så nemt med de udenlandske arkiver.
Da jeg først havde fundet ud af, hvordan man slægtsforsker og bruger arkiverne – både online og i fysisk form, kunne jeg selv gribe fat i andre grene af mit slægtstræ som f.eks. min morfars slægt. Mine bedsteforældre var i mellemtiden alle døde, men var min mormors fortællinger korrekte eller var det bare varm luft fra en gammel dame … ønsketænkning?
Jeg fandt også ud af, at min faster havde lavet noget slægtsforskning, men det var straks noget mere bøvlet, da min far er engelsk af afstamning, så alle oplysninger skal altså findes i de engelske arkiver, hvilket ikke er så nemt, da de i England ikke er så langt med at gøre arkiverne tilgængelige online, som man for eksempel er i Danmark, hvor kirkebøger og meget andet er online.
Jeg løb dog ret hurtigt ind i problemer med den engelske slægtsforskning. Jeg nåede nemlig ikke længere end til min fars forældre … min far har meget få oplysninger om sin biologiske far, og min far har aldrig selv været interesseret i at finde flere oplysninger. Jeg begyndte at undersøge slægten på den mand, som angiveligt var min fars adoptivfar, men der findes bare ikke nogle officielle adoptionspapirer, så jeg føler ikke, at det er helt reelt og mine egentlige slægt.
Min slægtsforskning har stået lidt stille i nogle år, da mit liv har taget nogle drejninger, som har kostet en masse energi, men jeg har ikke lagt det på hylden, og papirerne bliver fundet frem fra tid til anden. Og jeg håber, at det en dag lykkes mig at “knække koden” og finde nogle flere oplysninger om min biologiske farfar – selv om chancen er temmelig, så er håbet lysegrønt, som man siger.